Angelina Jolie besøger flygtninge i Jordan

Skrevet af Aller

20/06/2013
Skuespillerinden fik i februar begge bryster fjernet for at nedsætte sin tårnhøje risiko for brystkræft og stod frem med nyheden i maj. Siden har hun enkelte gange vist sig offentligt sammen med sin forlovede Brad Pitt for at gøre reklame for hans nye film »World War Z«, og nu gælder det hendes egen mærkesag. Jolie landede tirsdag i Jordan, hvor hun mødtes med kvinder og børn, som er flygtet fra det borgerkrigshærgede Syrien. Hollywood-stjernen har desuden drøftet situationen med den jordanske generalmajor Hussein Al-Zyoud, som står for kontrollen af grænsen til Syrien. I dag markeres FNs flygtningedag og Jolie benytter anledningen til at bede om mere hjælp til Mellemøsten »Det 21. århundredes værste humanitære krise udfolder sig i Mellemøsten lige nu, men det internationale samfunds reaktion er beskeden i forhold til den menneskelige tragedies enorme omfang«, påpeger skuespillerinden og tilføjer: »Der er behov for langt mere nødhjælp og frem for alt skal der findes en politisk løsning på konflikten«. Jolie besøgte sidst grænsen mellem Jordan og Syrien i december, da strømmen af flygtninge fra Bashar al-Assads brutale regime tog voldsomt til. FN anslår, at Jordan til dato har modtaget halvanden million syriske flygtninge.

Dagens topnyheder