Angelina Jolie modtaget med respekt

Skrevet af Aller

03/06/2013
Skuespillerinden ledsagede sin forlovede Brad Pitt til Europa-premieren på hans nye film »World War Z«. Hollywood-parret begejstrede de mange hundrede fans, som ventede uden for premierebiografen på Leicester Square i London. Pitt og Jolie tog sig god tid til at skrive autografer og lade sig fotografere inden de betrådte den sorte løber i selskab med Pitts instruktør Marc Forster og hans medspillere Mireille Enos og Peter Capaldi. Modtagelsen var særdeles hjertelig og afspejlede den respekt, der står om Jolies beslutning om at stå frem og redegøre for det svære valg, hun måtte træffe efter en gentest i vinter. Jolie fik en snak med BBC og fortalte, at hun er meget taknemmelig for den opbakning, hun føler: »Den er bevægende og betyder meget for mig«, fastslog skuespillerinden og tilføjede: »Jeg har især været glad for at se debatten om kvinders helbred udvidet«. Pitt fik også nogle rosende ord med på vejen: »Han var været helt enestående. Han er sådan en dejlig mand«, sagde »Tomb Raider«-stjernen. Og beundringen var gengældt: »Jeg har enorm respekt for hende. Jeg bliver rørt over, at hun ikke engang var bange, Hun gik direkte ind i detteher og fratog os frygten for at miste hende, Hun sikrede vores børn og mig, at vi kan beholde hende længere. Det får følelserne til at vælte op i mig«, sagde skuespilleren. »Fight Club«-stjernens tilkommende valgte at få begge bryster fjernet, fordi hun viste sig at være født med det samme fejlbehæftede gen, som hendes mor Marcheline Bertrand var bærer af. Hun døde af kræft i ægggestokkene som 56-årig og havde også haft brystcancer. Jolie, som fylder 38 i morgen, nedsatte med operationen sin risiko fra 87 til fem procent.

Dagens topnyheder