Angelina Jolie sejrer på G8-topmøde

Skrevet af Aller

12/04/2013
Ved et topmøde i London i går erklærede de sig parat til »at arbejde sammen for at bringe brugen af voldtægt i konfliktzoner til ophør«, som det hedder. Jolie deltog i mødet og da resolutionen var vedtaget, gik hun på talerstolen for at udtrykke sin påskønnelse. Skuespillerinden fortalte om nogle af sine oplevelser som goodwillambassadør for FNs flygtningehøjkommissariat og takkede udenrigsministrene fra USA, Storbritannien, Canada, Rusland, Frankrig, Tyskland, Italien og Japan. Hollywood-stjernen understregede, at kvinderne alt for ofte bliver de uskyldige ofre, når parterne i en konflikt benytter seksuel vold som våben. »Gerningsmændene har lært, at de kan slippe afsted med det og ofrene er hidtil blevet nægtet retfærdighed, men voldtægterne er ikke uundgåelige«, sagde Jolie i sin tale og fortsatte: »Volden kan forebygges og den skal altid konfronteres. Jeg har hørt ofre fra Bosnien til Congo fortælle, at de føler, verden er ligeglad, og det kan vi ikke bebrejde dem. Disse kvinder har alt for længe været krigenes glemte ofre, men i dag har vi lyttet til dem. Det glæder mig inderligt, at G8-landene fremover vil betragte voldtægt og anden seksuel vold som grove brud på Geneve-konventionen«. Sammen med den britiske udenrigsminister William Hague kunne Jolie tillige afsløre, at G8-landene afsætter 36 millioner dollars til forebyggelse af den seksuelle vold. De cirka 205 millioner kroner skal også anvendes til retsforfølgelse af gerningsmænd.

Dagens topnyheder