Angreb politi med kattegrus og kosteskaft: Jeg slår jer ihjel!

Søndag nat skulle to betjente ud og hente en 47-årig mand, der var blevet væk fra en sag i fogedretten.

Men da patruljevognen drejede ind i indkørslen til hans hjem i Magleby på Langeland, opdagede den ene af betjentene, at manden stod inde i stuen og tog ladegreb om en pistol. Det skriver fyens.dk.

De to betjente trak sig hurtigt væk og fik tilkaldt forstærkning. Flere betjente kom til stedet, og man forsøgte at tale den 47-årige mand til ro.

Men han nægtede at komme ud, og politiet besluttede derfor at skyde gas ind gennem vinduerne. Men manden kom fortsat ikke ud. I stedet begyndte han at true politiet, og han skal blandt andet have råbt, at han ville slå betjentene ihjel.

Læs også: To mænd røver Netto i Asnæs

Til sidst gik betjentene ind. Men manden var godt forberedt, og han gik til angreb på den ene betjent med et kosteskaft og en pose med kattegrus.

Det lykkedes dog betjentene at overmande den 47-årige mand, der blev sigtet for to gange vold og trusler mod betjentene.

Han bliver i dag fremsat i grundlovsforhør ved retten i Svendborg.

Dagens Gossip

Dagens TV