Anholdelse i De unge mødre: Bent fik besøg af politiet

I den seneste tid har de to deltagere fra tv-reportagen "De unge mødre”, Nastacha Linea og Bent Flink, haft travlt med at anmelde hinanden til kommunen for at være dårlige forældre.

Eks-parret, som sammen har to-årige Lia, fik for alvor hver deres problmer, da de gik fra hinanden sidste år. Og kort efter bruddet skulle Bent også have haft et sammenstød med politiet og kommunen, beretter Realityportalen.dk.

For knap et år siden havde Bent havde to eftersøgte personer boende i sin lejlighed, hvilket førte til at politiet kom forbi og anholdte personerne, som var eftersøgt for vold og tyveri.

Læs også: Natascha Lines meldt til kommunen

- Det var en tidligere kammerat og hans kæreste, der fik lov til at opholde sig i min lejlighed i en periode. Men jeg vil gerne slå fast, at jeg ikke vidste, at de var eftersøgte. De fortalte mig bare, at de var blevet smidt ud, og jeg var naturligvis klar til at hjælpe min ven, siger Bent til Realityportalen.dk. 

Ifølge Bent var datteren Lia, der aldrig på samme tidspunkt som de to uheldige venner, som svinede og rodede i en grad, der fik politiet til at kontakte kommunen. Der lå madrester, tobak og affald alle vegne.

Oven på den anmeldelse kom kommunen på hjemmebesøg for at tjekke, om Bent var egnet til at have samvær med Lia. Første gang kommunen kom, levede den unge fars lejlighed ikke op til kommunens krav, men anden gang lykkedes det Bent at få hjemmet bragt i orden.

Læs også: De unge mødre: Peter har endelig vundet kampen mod kiloene 

- Jeg er kommet videre. Jeg har slet ikke snakket med dem, siden jeg fandt ud af, at de var eftersøgte. Det gider jeg ikke. Nu er jeg kommet videre, har fået fast arbejde og styr på mit liv. Sådan skal det forblive.

Natascha Linea kender godt til episoden, men hun føler, at den slags hører fortiden til og er helt tryg ved Bent som far for hendes datter.

- Jeg er ikke bekymret for at lade Bent have Lia. Jeg ved, at han er en god far, og hun elsker at være hos ham. Den dag, hvor hun er ked af at være der, så vil jeg naturligvis gøre noget – men så længe hun er glad, så ser jeg ingen grund til det, fortæller Natascha Linea til Realityportalen.

Følg Dagens Debat for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip