To anholdt efter voldsomt slagsmål i indre København

»Det drejer sig om to mænd på 23 og 24 år,« siger vagtlederen på Station City, Mads Helios til bt.dk.

Det er endnu uklart, hvem af de to, der slog med flasken, og politiet er mandag formiddag i gang med at afhøre de to for at få klarlagt det præcise hændelsesforløb.

»Vi forventer at kunne fremstille i hvert fald en af dem i løbet dagen,« siger vagtlederen.

Det 25-årige offer blev straks efter det voldsomme slagsmål indlagt på Rigshospitalet.

»Han blødte kraftigt og blev kørt til Rigshospitalets TraumeCenter,« fortalte den centrale efterforskningsleder, Robert Jensen, tidligere mandag til bt.dk.

De foreløbige meldinger gik på daværende tidspunkt på, at manden var uden for livsfare. 

Det var omkring klokken fem, mændene kom op at toppes efter et besøg på et værtshus i Indre By. De to anholdte, var to af de gerningsmænd, der blev set løbe fra stedet, oplyser politiet.

Det er endnu uvist, om mændene fra slagsmålet kendte hinanden på forhånd, og politiet ved heller ikke, hvad der er årsag til, at tingene udvikler sig så dramatiske. Umiddelbart tyder det på, at det er et værtshusslagsmål, der er løbet løbsk. 

BNB

Dagens Gossip