Anker Boye holder skindet på næsen i Odense

Skrevet af admin

19/11/2013

Dagens topnyheder

Med det nyvalgte radikale medlem af Odense byråd, Susanne Ursula Larsen, som kongemageren er den siddende socialdemokratiske borgmester, Anker Boye, sikret fire år i spidsen for kommunen.

Anker Boye havde på forhånd indgået en aftale med De Radikale om et samarbejde, og det giver nu bonus.

Socialdemokraterne tabte et enkelt mandat og gik tilbage til ni, mens Venstre gik fem mandater frem til otte. Samtidig er SF gået tilbage med fire mandater til bare to.

Men det modsvares af en fremgang på to mandater til Enhedslisten, som så får tre og så kommer De Radikale altså ind med et enkelt mandat.

Dermed har den røde blok med støtte fra De Radikale et snævert flertal af byrådets 29 pladser, og så hjælper det ikke Venstre med den unge kvindelige udfordrer Jane Jegind i spidsen, at partiet har fået en flot fremgang.

/ritzau/