Anklage: Nordjysk forældrepar brækkede knogler på spædbarn

Skrevet af Michael Lauritsen

21/04/2013

Dagens topnyheder

Syv brud på ribbenene og et par armen. Et forældrepar fra Jammerbugt Kommune er tiltalt for at have begået vold mod deres spædbarn, fra han var fem dage til han var 10 uger gammel.

Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende søndag.

Ifølge anklageskriftet blev volden begået i perioden juli til september 2010. Først blev barnet fjernet, men nogle måneder efter efterforskningens start fik forældrene barnet hjem igen.

- Forældrene nægter sig begge skyldige, og det må kommunen også mene, at de er, siden forældrene fik barnet igen, siger Jan Schneider, der er forsvarer for faderen, til avisen.

Jammerbugt Kommune vil ikke udtale sig om den konkrete sag.

- Generelt kan jeg sige, at vi har stor opmærksomhed på alle sager, og vi hjemsender kun børn til gode og ordnede forhold og sørger for at bevare en kontakt til både forældre og børn, siger Jan Lund-Andersen, der er chef for børne- og familieforvaltningen, til NORDJYSKE Stiftstidende.

Forældrene blev, ifølge avisen, anmeldt til politiet, efter de selv havde bragt barnet på sygehuset med et brud. Her kunne lægerne ikke få brudets karakter til at stemme over ens med forældrenes forklaring. Desuden fandt personalet adskillige andre brud af ældre dato.

Ifølge forsvarer Jan Scheider er foklaringen enten, at andre end forældrene har mishandlet barnet, eller også har haft diagnosen midlertidig knogleskørhed. En diagnose, som opstår i en kort periode hos spædbørn.

Sagen starter i morgen mandag ved byretten i Hjørring.