Anklagede nægter sig skyldige i gruppevoldtægt af dansk turist

To af de anklagede i sagen om en gruppevoldtægt af en dansk turist i Indien, nægter sig skyldige. 

Sammen med syv andre mænd er de tiltalt for sidste år at have voldtaget en 52-årig dansk kvinde på et jernbaneterræn i Indiens hovedstad New Delhi, men de nægter sig skyldige. 

Læs også: DNA fra tiltalte fundet på dansk kvindes tøj i sag om gruppevoldtægt

Ifølge deres forklaring, havde de dagen inden voldtægten af danskeren haft sex med en prostitueret, men de havde aldrig været i nærheden af den 52-årige, der ellers har udpeget de to som gerningsmænd, skriver ptinews.

I retten fortalte de, at bevismaterialerne mod dem var blevet plantet af politiet, og at de på ingen måde var involveret. 

Området hvor den 52-årige blev voldtaget. Foto: CNN

Den 52-årige danske kvinde vidnede i juli måned i sagen, hvor hun udpegede de to anklagede som skyldig. Samtidig nægtede hun, at tre tiltalte mindreårige skulle have deltaget, hvilket fik anklageren i sagen til at gå voldsont i rette med den danske kvinde. 

Læs også: Dansk kvinde blev gruppevoldtaget i Indien: Sådan forsøgte hun at slippe væk

Gruppevoldtægten fandt sted den 14 januar sidste år, og efterfølgende blev seks voksne og tre mindreårige sigtet i sagen. 

De er angiveligt alle hjemløse, og udover tiltalen for voldtægten, er de også anklaget for røveri, da de stjal flere af den danske kvindes ejendele. 

 

Dagens Gossip