Anklager: 52 er alvorligt såret efter Nice-angreb

Skrevet af admin

15/07/2016

Dagens topnyheder

202 er såret efter angrebet i Nice, heraf 52 alvorligt, oplyser anklageren i Paris på et pressemøde fredag.

Foreløbig er 84 døde. Af dem er ti børn og teenagere, siger anklageren, François Molins.

Den mand, der kørte en 19 ton tung lastbil ind i mængden, havde lejet køretøjet 11. juli.

I førerkabinen fandt politiet flere automatvåben, en granat, en mobiltelefon og diverse dokumenter, som politiet nu undersøger.

Han tilføjer, at politiet nu er ved at undersøge, om gerningsmanden var en del af en gruppe eller organisation med mulige terrorforbindelser.

- Ingen har endnu taget skylden for angrebet, siger Molins og tilføjer, at det minder om angreb, man tidligere har set islamistiske grupper poste på internettet.

Gerningsmanden var kendt af politiet for mindre alvorlige former for kriminalitet.

/ritzau/