Anklager er tilfreds med dom i sag om tv-pirateri

Dommen på et års fængsel til Erik Winther fra Skelde ved Sønderborg for såkaldt cardsharing, ulovlig deling af tv-signaler fra Canal Digital og Viasat, er umiddelbart tilfredsstillende for Sven Erik Licht.

Han har været politianklager i sagen samt i de mere end 30 sager mod Erik Winthers kunder, hvor langt størstedelen er endt med bøder på op til 17.500 kr. Fem er blevet frifundet.

Sagen er nemlig den første af sin art i Danmark, hvor Retten i Sønderborg har dømt efter den strenge §299b i Straffeloven. Den kan sidestilles med den alvorlige paragraf for tyveri med stort udbytte, forklarede anklageren i retten.

- Retten fulgte min påstand om fængsel i 1-2 år, og da der ikke er præcedens på  området, er jeg tilfreds, sagde Sven Erik Licht.

Selv om Erik Winther ikke ønsker at anke dommen, kan den alligevel komme for Vestre Landsret. Stadsadvokaturen har nemlig også mulighed for at anke dommen.

Fakta:

Dommen på et års fængsel er en såkaldt kombinationsdom. I den aktuelle sag har Retten i Sønderborg givet lidt ”rabat” på strafudmålingen, da sagen har kørt i over to år, ligesom Erik Winthers personlige forhold, og at han ikke tidligere er straffet også en rolle.

Dagens Gossip