Anklaget efter denne video: Er dette dyremishandling?

Skrevet af Michael Lauritsen

01/03/2014

Mest læste i dag

Dyrenes Beskyttelse har i den forløbne uge modtaget flere henvendelser om vanrøgt af hundehvalpe. Baggrunden er en video, der florerer på nettet.

Det skriver MX.dk.

(Se videoen i bunden af denne artikel)

Videoen er optaget hos hundeavler Frede Mattrup, der holder til ved Bækmarksbro i Vestjylland. Han beskyldes for at drive en såkaldt 'hvalpefabrik, og for at vanrøgte hvalpene ved at opdrætte dem under dårlige forhold.

- Videoen er jo et skrækkeligt syn, og det er jo ikke en måde at holde og opdrætte hvalpe på. Det er jo forfærdelige forhold, de lever under. Der er jo ingen gangareal til dem eller luft, og de bliver understimulerede, siger dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse, Jens Svenningsen, til MX.dk.

SE OGSÅ: Thors bortfører kører ulovlige hvalpe til Tyskland

Han mener, det ligner en hvalpefabrik, hvor hovedformålet er at få så mange hvalpe, man overhovedet kan, så man kan tjene penge

Ifølge Dyrenes Beskyttelse er Frede Mattrup, der har været anmeldt flere gange. Han blev senest dømt for 14-15 forhold.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Frede Mattrup selv afviser kritikken.

- Det er skudt helt forbi, og folk prøver at skabe en masse ballade omkring mig, men de forstår det ikke. Min stald er kontrolleret hele vejen igennem, og inden for den sidste uge har jeg haft besøg af både betjente, dyrelæger og fødevaredirektoratet, og de har ikke fundet noget. Det er er det pure opspind, siger han til MX.dk.

Dyrenes Beskyttelse agter at anmelde Frede Mattrup til politiet på baggrund af videoen.

Videoen er lagt på nettet af den tidligere politibetjent, Lars Bo Lomholt, som blev dømt for embedsmisbrug efter at have fjernet den dødsdømte schæferhund, Thor, fra et internat i Nordsjælland.

SE DEN OMDISKUTEREDE VIDEO HERUNDER: