Anmelderne hårde ved Britney Spears efter koncert i Herning

Popstjernen Britney Spears kan være glad for hun ikke kan læse dansk efter sin optræden i aftes i Hering.

For kunne hun det, ville hun læse stribevis af særdeles kritiske anmeldelser for koncerten i Jyske Bank Boxen i Herning.

Stjerner bliver der ikke uddelt mange af, og anmeldernes dom er hård.

- Man havde nærmest ondt af stakkels Britney, der fylder 30 til december, for hun virkede som et meget gammelt ungdomsidol, der hellere ville ligge hjemme i sofaen i joggingtøj med pomfritter og en dårlig film, lyder det fra EkstraBladet.

Find den perfekte gave eller geniale gadgets - Klik her

Og TV2 er mere mildt stemt:

- Det blev en sløj og underlig sløv aften, som primært bestod af dunkende bas, lipsync og en Britney, der holdt sig til små hop på stedet og tilfældige fagter med armene. Når hun da ikke lige sad ned og pustede ud i en koncert, der blot varede halvanden time. Og det er endda lidt højt sat.

Og kritikken fortsætter i BT:

- Britney Spears anno 2011 hører ikke hjemme i en koncertsal. Siden ’Gimme More’ fra ’Blackout’-albummet har Ms. Spears kaldt sig selv Britney Bitch. Men Britney anno 2011 er hverken tæve, sexikon eller popsangerinde. Britney er en buttet, doven robot.

Sådan. Hele vejen rundt er der enighed om at koncerten i aftes i Herning var en gedigen skuffelse, som 11.000 gæster ellers overværede.

Var du der? Hvad synes du?

Dagens Gossip