Anna var ude og lede efter forsvundet mand - men så fik hun øje på nogen i vejsiden

Skrevet af Marie Milling

11/05/2016

Dagens topnyheder

Anna Lewin var med organisationen Missing People ude at lede efter en forsvunden mand, men det var noget helt andet, hun fandt.

Da hun kørte i sim bil, opdagede hun to små piger som gik i vejsiden.

Hun var egentlig kørt videre, da det gik op for hende, at der var noget galt.

De to piger, hun havde set, var alt for små til at gå der alene.

Eftersøgningen foregik i Sverige, hvor Anna Lewin bor.

Hun kørte tilbage og parkerede på cykelstien og råbte efter pigerne:

- Hallo piger, er I ude og gå?

Men pigerne lagde sig bare ned og græd uden at svare.

Da hun gik hen til dem, fortalte de hende, at de var blevet væk fra deres forældre og ikke kunne finde hjem.

De to var bare 4 og 5 år gamle, skriver Aftonbladet.

Anna Lewin satte dem i skyggen med hver deres flaske vand.

Læs også: 16-årige Catherine døde lige efter gallafesten - venner giver hende den vildeste afsked

Når Lewin er ude og søge efter nogen, så har hun altid vand med sig. Pigerne fik hver en halv liter, og begge flasker var tømt med det samme.

Børnene ville ikke give deres efternavn, og Anna Lewin tilkaldte derfor politiet.

Det lykkedes til sidst at få navnet, og så blev faderen tilkaldt. Han havde været meget nervøs. Pigerne var blevet væk fra legepladsen ved deres hjem.

Lewin var meget glad, da pigerne tog hjem med faderen.

Alt i alt var det en vellykket dag, for senere på aftenen blev den forsvundne mand også fundet. 

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: