Annette Vilhelmsen genopstiller til SF's landsledelse

Skrevet af admin

13/02/2014

Mest læste i dag

Selvom Annette Vilhelmsen har overladt formandsposten i SF til Pia Olsen Dyhr, så går hun efter fortsat at spille en fremtrædende rolle i partiet.

Annette Vilhelmsen genopstiller således som kandidat til SF's landsledelse, fremgår det af den officielle kandidatliste.

Vilhelmsen har også tidligere meldt ud, at hun agter at genopstille som kandidat til Folketinget ved næste valg.

Også en anden tidligere SF-formand - Holger K. Nielsen - har meldt sig på banen som kandidat til SF's landsledelse. Det samme er tilfældet med tidligere skatteminister Jonas Dahl, som i lang tid var nævnt som en mulig formandskandidat.

Der er i alt 60 kandidater til landsledelsen, som ud over formanden består af 18 medlemmer.

Landsledelsen er SF’s højeste myndighed mellem landsmøderne og har blandt andet til opgave at fastlægge hovedlinjerne i partiets politik.

Den nye landsledelse skal vælges på et ekstraordinært landsmøde den 1.-2. marts.

/ritzau/