Anonymous advarer: Klar til fase to i Operation Charlie Hebdo

Skrevet af Ninna Andreasen

12/01/2015

Dagens topnyheder

Lørdag nedlagde hacker-aktivistgruppen Anonymous en fransk jihad-hjemmeside, som første led i en hævn mod islamister, efter mordene på 17 franskmænd i sidste uge. 

Blandt ofrene var 10 tegnere og journalister på bladet Chalie Hebdo.

Hackergruppen oplyste i en video, at den ikke ville finde sig i angrebet på vestlige demokratier, og at den derfor ville gå målrettet efter at få hævn over islamisterne på nettet. Det skriver The Mirror

Nu er den hævngerrige gruppe så klar til anden fase i “Operation Charlie Hebdo”, som aktionen er blevet døbt.

Her vil gruppen afsløre facebook-profiler, som jihadister står bag. Derudover har Anonymous også hacket mere end 30 Twitter-konti, som ekstremister angiveligt står bag.