Ansat fandt fugleedderkop i Kvickly

En ansat i Kvickly i Hyrdehøj i Roskilde fik sig lidt af en overraskelse, da der i weekenden skulle pakkes bananer ud. For blandt bananerne lå en stor fugleedderkop.

Fugleedderkoppen var dog død. Det skriver tv2.dk.

Men det sker faktisk med jævne mellemrum, at edderkopper af den kaliber sniger sig med blandt frugten.

- Nogle gange er der edderkopper, eller andre dyr, der har sneget sig med for eksempel en kasse bananer. Men det sker meget sjældent, at de er levende. Frugten bliver nemlig gasset, inden det bliver sendt fra det land, hvor det kommer fra, siger varehuschef i Kvickly Hyrdehøj, John Byrian, til tv2.dk.

Forbrugere skal dog ikke frygte at få en otte-benet fætter med hjem, mener varehuschefen.

- I mine 27 år i branchen har jeg aldrig oplevet at finde nogle levende dyr. Men jeg har blandt andet fundet edderkopper, skorpioner og slanger i de varer, vi har fået, siger han til tv2.dk.

Edderkoppen blev fotograferet og efterfølgende smidt ud.

Dagens Gossip