Ansat i sidste øjeblik: Her er den nye Christian Grey

Skrevet af Lotte Sørensen

24/10/2013

Dagens topnyheder

Blot halvanden uge inden optagelserne går i gang, er den mandlige hovedrolle i 50 Shades of Grey omsider fundet. Det er den nordirske skuespiller og model Jamie Dornan, der har taget rollen som den s/m-lystne Christian Grey. Det erfarer variety.com.

Oprindelig havde Charlie Hunnam fået rollen, men han sprang fra, officielt fordi han ikke kunne få det til at passe med indspilningerne til hans tv-serie Sons of Anarchy. Flere unavngivne kilder har dog antydet, at han fik kolde fødder på grund af den massive omtale af filmatiseringen af E. L. James erotiske romantrilogi.

Læs også: Hollywood-tyr dropper 50 Shades

Jamie Dornan er 31 år, og hans foreløbig største rolle var som Axel von Fersen i filmen Marie Antoinette med Kirsten Dunst i titelrollen. Han har dog nydt mere succes som model for blandt andre Calvin Klein, Dior og Armani.

Han har tidligere været kærester med Keira Knightley, men i dag er han gift med skuespilleren og singer/songwriteren Amelia Warner.

Jamie Dornan skal spille overfor Dakota Johnson, der har rollen som den unge studerende Anastasia Steele, der bliver hovedkulds forelsket i den ældre, rige og dominerende Christian Grey.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Optagelserne til filmen går i gang 4. november, og filmen har premiere 1. august næste år.

Se flere billeder af skuespillerne herunder.