Antallet af langtidsledige i EU eksploderer

Mens ledigheden i USA er på vej ned, så fortsætter arbejdsløsheden med at skyde i vejret med rask fart over det meste af Europa. Særligt hurtigt går det med antallet af langtidsledige, der nu er på det højeste niveau i nyere tid i hele EU.

Samlet er der nu 26,5 millioner arbejdsløse i de 27 EU-lande, hvilket svarer til 11 procent af arbejdsstyrken. Det viser de sidste nye tal fra EU’s statistiske kontor, Eurostat. I de 17 eurolande står 19,4 millioner personer uden job, svarende til 12,2 procent af arbejdsstyrken.

Arbejdsløsheden begyndte ellers så småt at stabilisere sig omkring sommeren 2010 og lå fladt næsten et år efter dette på omkring ti procent. Men så blussede gældskrisen op på ny og det skabte sammen med en række skrappe sparepakker i mange lande en ny stigning i ledigheden.

»Særligt bekymrende har udviklingen været for de langtidsledige, som har været uden arbejde i ét år. Dem er der nu hele 11,5 millioner af. Det svarende til 45 procent af alle ledige. Samtidig er stigningen i langtidsledigheden i øjeblikket meget voldsom. Alene i den sidste del af 2012 voksede langtidsledigheden med 700.000 personer,« siger senioranalytiker Erik Bjørsted fra AE-rådet.

Også i historisk perspektiv er den fastgroede og farlige langtidsledighed tårnhøj. Langtidsledigheden i både EU-27 og i eurolandene er den højeste, der nogensinde er målt.

Langtidsledige har det med hurtigt at blive mindre eftertragtede af arbejdsgivere og har derfor vanskeligere ved at slippe ud af arbejdsløshed end andre grupper. Det kan føre til modløshed blandt de ledige, som dermed er i fare for at få en meget løs tilknytning til arbejdsmarkedet, eller måske endda helt tabe fodfæstet på arbejdsmarkedet.

»Sker det, kan arbejdsløsheden i EU bide sig fast og forblive høj de næste mange år til stor skade for vækst, velstand og de offentlige budgetter,« siger Erik Bjørsted.

Stigningen i langtidsledigheden samt i antallet af personer, som er kommet ud på kanten af arbejdsmarkedet, er nogle af de mest alvorlige følger af gældskrisen og den stramme finanspolitisk, der føres for at komme de store offentlige underskud til livs. AE-rådet peger på, at den stramme finanspolitik suger både vækst og beskæftigelse ud af den europæiske økonomi. Men flere steder har sparepakkerne så også været med til at presse renten ned, og dæmpe frygten for, at et eller flere lande ville træde ud af eurosamarbejdet.

Europa-Kommissionen, OECD og flere andre har flere gange revideret deres prognoser for europæiske økonomi ned. De venter nu, at velstanden falder i år, hvor der tidligere var ventet vækst.

Dagens Gossip