Antallet af voldsanmeldelser er steget voldsomt

Skrevet af admin

15/04/2016

Mest læste i dag

Der er sket en markant stigning i antallet af anmeldelser af vold i de første tre måneder af 2016. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Samlet er der tale om 5088 anmeldelser i første kvartal, en stigning på 24 procent i forhold til samme periode i 2015. I forhold til de sidste tre måneder af 2015 er stigning på ni procent.

- Antallet ligger nu højere end i andet kvartal 2006, der ellers har været det højeste, siden Danmarks Statistik begyndte at sæsonkorrigere tallene i 1995, skriver Danmarks Statistik.

Antallet af voldsanmeldelser lå lavest i slutningen af 2012, hvor det lå omkring 3800. Frem til tredje kvartal 2015 lå nogenlunde det stabilt omkring 4000, men er siden oktober 2015 begyndt at stige kraftigt.

Vold mod privatperson står for omkring halvdelen af anmeldelserne, mens vold mod "offentlig myndighed" står for omring en fjerdedel.

Ifølge Danmarks Statistik er antallet af anmeldelser af vold mod offentligt myndigheder steget betragteligt. Lagt sammen med en stigning i antallet af vold mod private er det umiddelbart baggrunden for den voldsomme stigning.

Antallet af anmeldelser af lomme- og tasketyverier er også steget i de første måneder af 2016. Samlet blev der anmeldt 10.924 - en stigning på seks procent i forhold til kvartalet før.

På positivsiden fald det samlede antal anmeldte forbrydelser under straffeloven med en procent til 94.173 i de første tre måneder af året.

/ritzau/