Antenneforening lægger op til debat om frit valg af kanaler

Der er ordinær generalforsamling i Vamdrup Antenneforening den 4. marts. I den anledning lægger bestyrelsen om op til debat om foreningen skal indføre frit valg af kanaler, skriver Vamdrup Netavis.

Foreningen lægger op til at den tid er forbi, hvor alle danskere er tilfredse med at kunne se nøjagtig det samme som naboen på fjernsynet. I dag ønsker mange en større fleksibilitet til selv at sammensætte kanalerne i deres tv-pakke. Og det er en udfordring Vamdrup Antenneforening nu vil tage op.

- Dette ønske kan nu blive til virkelighed i Vamdrup, hvor foreningen nu har muligheden for at åbne op for næste generation af FritValgs-tv. Det vil betyde at tv-seerne kan få frie hænder til at tilkøbe og se præcis de tv-kanaler, de ønsker, siger formand Keld Larsen.

FritValg betyder i praksis, at medlemmerne oven i deres tv-pakke kan vælge mellem knap 80 TV-og filmkanaler, mange i HD-kvalitet. På den måde kan man skræddersy sin egen unikke tv-pakke. Og der er ikke noget mindstekrav om, hvor mange kanaler, man skal vælge. Det eneste, det kræver, er, at man har en Stofa boks eller Stofa kort, fordi FritValgs-kanalerne er kodet.

- Med FritValg kan man enkeltvis tilkøbe populære kanaler som TV2 Zulu, Canal 9 og Eurosport til alle tv-pakker. Uanset om man er til sport, børne-tv eller film/tv-serier, er der noget for enhver smag. Man kan skifte FritValgs-kanaler uden beregning hver måned via stofa.dk, siger Keld Larsen.

Fakta om Stofa FritValg

• FritValg betyder, at man til alle Stofas tv-pakker kan tilkøbe en eller flere af de knap 80 tv-kanaler

• FritValgs-kanaler er kodede og kræver derfor et Stofa kort eller en Stofa boks

• Prisen varierer fra 10 kr. til 50 kr. md., afhængigt af bl.a. dyre sportsrettigheder

• Man kan skifte FritValgs-kanaler uden beregning hver måned via stofa.dk

Hvordan får vi så fritvalgs kanaler i Vamdrup Antenneforening?

For at vi kan benytte os af denne mulighed er der nogle ting vi skal sige JA til på general forsamlingen.

• At der kommer nye kanaler i pakke 1: TV 3HD, DK4 HD, Kanal 5HD og Charlie

• At der kommer flere kanaler i pakke 3: Canal 8HD, Canal 9HD, TV3 Sport 2HD, Nat Geo Wild HD og Animal Planet

• At der kommer en del ændringer i de analoge kanaler:

TV 3, Charlie og kanal 5 bliver nye analoge kanaler. TV4 Sverige, ARD, ZDF, N 3, SAT 1, RTL, DR Ultra og DR K forsvinder analog, lyder det fra den lokale antenneforening.

Dagens Gossip