Anti-abort-demonstranter blokerer klinik - men så kommer denne gravide kvinde forbi

En journalist, Sunny Hundal, har lagt en video op på Youtube, som på kort tid har taget fart på de sociale medier.

"I dag så jeg denne gravide kvinde skælde anti-abort-demonstranter ud for at skræmme kvinder på en klinik, skriver journalisten i videoens beskrivelse.

Journalisten var i gang med at deltage i en moddemonstration mod den igangværende abort-protest, da han fangede den gravide kvinde med sit mobilkamera.

- Det er forkert, det, I gør. I aner ikke, hvorfor folk gør det, de gør, siger den gravide unavngivne kvinde i klippet, og fortsætter:

- Mange mennesker er blevet misbrugt. I aner ikke, hvad deres grunde er. Det her er forkert på så mange niveauer.

Derefter forklarer hun, at hun selv hver dag arbejder med kvinder, som er blevet misbrugt.

- Men alt, hvad I tænker på, er, hvad I selv synes er rigtigt, siger hun.

Klippet af kvinden er gået viralt på de sociale medier, og især på Twitter høster hun stor ros for at turde sige sin ærlige mening til demonstranterne.

Se det her:

Dagens Gossip