Apparatkoks koster liv på sygehuse

Det fremgår af en rapport fra Patientombuddet, der kaster et kritisk lys på patientsikkerheden ved den omfattende brug af diverse apparater, sonder, katetre, pumper og andet medicinsk udstyr på sygehusene.

Ifølge rapporten er antallet af indberetninger fra ansatte om utilsigtede hændelser fordoblet fra 2011 til 2012, hvor der blev registreret 4.561 rapporter, heraf 27 episoder med dødelig udgang, mens 277 patienter oplevede »alvorlige« skader, som for eksempel krævede akut livreddende behandling.

»Der er rigtigt mange sager med medicinsk udstyr, og det er helt klart et område, vi bliver nødt til at beskæftige os meget mere med. Når der sker fejl på dette område, kan det gå rigtig meget galt,« siger direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Beth Lilja.

I Danske Patienter kalder direktør Morten Freil det for »meget bekymrende, at patienterne påføres et så stort antal skader«:

»Der har været for mange sager med svigt i forbindelse med medicinsk udstyr. Der er et klart behov for at få strammet op, og derfor er det positivt med mere fokus på området,« siger han.

Den kraftige stigning i antallet af utilsigtede hændelser kommer i forlængelse af flere skandalesager gennem de senere år, hvor defekt medicinsk udstyr har påført patienter alvorlige skader og har ført til et stort antal erstatningssager.

Højt profilerede sager om alvorlige patientskader med medicinsk udstyr har sandsynligvis været med til at skærpe opmærksomheden omkring indberetningssystemet og kan være en medvirkende årsag til det stigende antal rapporter, vurderes det.

Desuden har Sundhedsstyrelsen for nylig lanceret en kampagne for at få sat yderligere skub i indberetningerne om problemer med medicinsk udstyr.

Rapporten udpeger en stribe eksempler på udstyr, som er impliceret i særligt mange sager med alvorlige konsekvenser for patienterne. Det gælder blandt andet bårer i ambulancer, som i nogle tilfælde er »klappet sammen«, så en patient i ét tilfælde røg af og landede på jorden med hovedet først.

Årsagerne til uheldene inddeles i flere kategorier. Nogle skyldes forhold ved udstyret og apparaturet. I nogle tilfælde er udstyr brugt til andet, end det er beregnet til, og nogle gange er der tale om betjeningsfejl hos de ansatte eller manglende vedligeholdelse.

»Det er vigtigt, at man ude på sygehusene anerkender, at der kan ske fejl og forbereder sig på, hvad man kan gøre, hvis noget ikke forløber som planlagt – altså har en plan B,« siger oversygeplejerske Martin E. Bommersholdt fra Patientombuddets læringsenhed.

Han fremhæver dog også, at der bruges helt op til en halv million forskellige typer udstyr på de danske sygehuse, og at det derfor er umuligt at forberede sig på fejl overalt.

De mange indberetninger vækker også opsigt hos sundhedsminister Astrid Krag (SF):

»Vi skal selvfølgelig tage stigningen i antallet af utilsigtede hændelser med medicinsk udstyr alvorligt og gøre, hvad vi kan for at styrke patientsikkerheden,« siger hun.

Astrid Krag mener imidlertid også, at stigningen i antallet af indberettede hændelser viser, »at sundhedspersonalet er parat til at tage ved lære af hændelserne,« siger hun til Berlingske.

Politisk tages der flere initiativer for at løfte patientsikkerheden. For eksempel er der netop blevet sat gang i et styrket samarbejde mellem Patientombuddet og Sundhedsstyrelsen omkring indberetninger. Fremover vil Patientombuddet stille alle utilsigtede hændelser, hvor der er medicinsk udstyr involveret, til rådighed for Sundhedsstyrelsen.

Tilsvarende er der også blevet nedsat et nyt udvalg med repræsentanter for blandt andre Lægeforeningen, patientorganisationer og medicoindustrien, der skal råbe vagt i gevær, hvis der ser ud til at være problemer med bestemte typer af udstyr.

I Medicoindustrien hilser direktør Peter Huntley det velkomment, at der kommer flere indberetninger fra læger, sygeplejersker og andet personale.

»Når vi laver vores markedsopfølgninger, har vi en klar interesse i at få at vide, hvis en instruks eller en risikoanalyse af et produkt er mangelfuld og ikke tydelig nok,« siger han.

De mange indberetninger kommer i vid udstrækning fra sygeplejersker. Ifølge Dansk Sygeplejeråd (DSR) er flere sygehuse begyndt at ansætte koordinatorer, som skal udarbejde standarder og tjeklister for brug af medicinsk udstyr og sikre, at medarbejderne får den fornødne instruktion.

»Der skal være tid og rum til at indberette fejlene, og det er vigtigt, at personalet mærker, at der også bliver grebet fat om problemerne, så vi kan få formindsket risikoen for, at der laves fejl,« siger DSR-næstformand Anni Pilgaard.

Dagens Gossip