Apple skal betale milliard-bøde i kartelsag om e-bøger

Apple skal betale en bøde på over tre milliarder danske kroner i en sag om et priskartel, hvor målet var - i samarbejde med fem forlag - at fastsætte høje priser på e-bøger.

Højesteret i USA har mandag afvist it-gigantens ønske om at udfordre en dom fra sommeren 2015. Det betyder, at Apple skal betale 450 millioner dollar som aftalt i et forlig.

Apple blev sidste år fundet skyldig i planer om at indgå en hemmelig prisaftale med fem bogforlag, hvilket er i strid med den amerikanske konkurrencelovgivning.

Ifølge det amerikanske justitsministerium ville aftalen betyde, at prisen på nogle e-bøger ville stige fra 9,99 dollar til 12,99 eller 14,99 dollar.

De fem forlag, som lagde planer med it-giganten, var blandt andre Lagardere, Penguin og Hachette Book Group.

/ritzau/Reuters

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip