Apples CarPlay gør din bil til en iCar!

Der har længe været stille fra Apple når det kommer til nye produkter og vild spekulation om, hvilket nyt produkt vil løfte arven fra produktlanceringer som iPhonen i 2007 og iPad’en i 2010. I dag ser det ud som om vi har fået svaret: iOS til biler. Det er i dag netop blevet præsenteret ved bilshowet i Geneva ifølge BusinessWire.

Der har længe været forskellige løsninger, der tillader bilister at modtage og foretage opkald gennem bilens systemer samt at høre musik fra deres telefon eller iPod på bilens anlæg, men i dag afslørede Apple altså en hidtil ikke set tæt integration: med Apples system kan man ved et tryk på rattet fortælle SIRI at den skal lytte efter kommandoer, iOS’ kendte ikoner vil vise sig på bilens touchscreen og ratknapperne kan bruges til at styre telefonen på hidtil nye måder.

Man skal dog ikke regne med, at dette betyder at ens bil kan blive til en iCar lige med det samme: indtil videre er det kun Ferrari, Mercedes og Volvo der har løsninger klar og disse vil blive præsenteret senere i denne uge. Derudover er det kun tilgængeligt for iPhone 5 og senere, da et lightning-kabel skal bruges.

Når det er sagt, bliver det dog stadig spændende at følge CarPlays vej ud på landevejene, og så forbereder Apple allerede hvordan systemet kan blive integreret i biler fra alle de store mærker, så det bliver spændende at se hvordan CarPlay kan revolutionere det at køre bil.

Dagens Gossip