Aqua-Lene undskylder vrøvlende tv-optræden: Jeg var syg

Skrevet af Lotte Sørensen

14/12/2013

Dagens topnyheder

Den 40-årige Aqua-sangerinde og Voice-dommer havde ikke ordet i sin magt, da hun deltog i tv-programmets finale i aftes.

- Den nerve, du har der, er vældig interessant og vældig fascinerende. Jeg synes, at du har en vanvittig stemme og er underholdende at se på, men alle her er norske, kære du. Alle ved, hvad de laver. Forstår du, hvad jeg mener, lød Lene Nystrøms kommentar til deltager Pål Rake ifølge vg.no.

Læs også: Aqua-Lene får dyr fødselsdagsgave af Søren

Men nej, han og få andre forstod dommeren, der flere gang elød usammenhængende. Det har sat gang i rygter om, at hun skulle have været beruset, men det nægter Lene Nystrøm.

Hun fortæller, at hun har været meget syg den sidste uge, og dagen inden finalen havde hun ingen stemme. Hun havde derfor indtaget en cocktail af hostsafter og lægemidlet kortison.

Efter showet indrømmede hun grådkvalt, at hendes optræden var en smule "shaky", inden hendes manager og medlemmer af produktionen trak hende væk fra pressen.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

I dag har hun forklaret sig overfor norsk TV2.

- Jeg har fået medicin af lægen til at blive frisk, sådan som syge mennesker gør. Jeg er ikek en person, som drikker mig fuld, har aldrig været det og bliver det aldrig - og jeg starter ikke med det på finaleaftenen for The Voice, siger Lene Nystrøm.

Hendes manager, Ole F. Jonsbråten, forklarer videre, at Aqua-sangerinden har været hos tre forskellige læger i løbet af ugen, og at hvis ikke udsendelsen havde været liv, ville hun ikke have deltaget.