Araberslang kan blive pæredansk

Dét, som i folkemunde bliver kaldt perkerdansk, wallahdansk, gadesprog og araberslang, bliver mere og mere etableret som en variant af dansk og sætter sit aftryk på det almene sprog, skriver Berlingske. Nogle af de mest udbredte udtryk som wallah og yalla er boblerne blandt de ord, der kandiderer til at blive optaget i Retskrivningsordbogen.

I Dansk Sprognævn holder medarbejdere nøje øje med, hvordan det danske sprog udvikler sig, og her har man wallah og yalla under observation.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

»Der er masser af forekomster af et ord som wallah i vores databaser. Her registrerer vi, at ordet findes, samt hvordan det bliver brugt. Det er muligt, at redaktionen bag Retskrivningsordbogen vil vurdere, at wallah skal optages i en af de kommende udgaver,« siger direktør for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen.

Hvis et ord skal optages i Retskrivningsordbogen, skal det have etableret sig i skriftsproget og være en del af det almene ordforråd.

Masser af ord fra de store indvandrersprog har fundet vej ind i Retskrivningsordbogen. Det drejer sig blandt andet om ord som halal, burka, sharia og mujahedin og dansk-arabiske ord som halalhippie. Slangudtryk indgår normalt ikke i Retskrivningsordbogen, men de kan blive så udbredte, at de bliver blåstemplet af nævnet. Sidste gang Retskrivningsordbogen blev opdateret, var »fuck« og »fucking« eksempelvis blandt de nye ord, skriver Berlingske.

Sprogforsker Pia Quist fra Københavns Universitet mener, at Dansk Sprognævn seriøst bør overveje at optage især wallah, når Retskrivningsordbogen skal opdateres. Et andet stærkt bud kunne ifølge sprogforskeren være yalla.

»Wallah er klart det mest udbredte udtryk, og det er allerede optaget i en ordbog i Sverige. Jeg tror kun, at det et spørgsmål om tid, før det sker her,« siger Pia Quist til Berlingske.

I lang tid blev gadesproget anset for at være udtryk for mangelfuld sprogtilegnelse, men det ændrede en svensk undersøgelse på. Den påviste, at de unge, der talte såkaldt rinkebysvensk (opkaldt efter en multietnisk forstad, red.), ikke var dårlige til svensk. De mestrede bare flere stilarter.

Fænomenet er kendt i hele Nordeuropa, og det er i mange tilfælde de samme ord, der går igen, uafhængigt om der bliver talt kebabnorsk, rinkebysvensk eller araberslang. Pia Quist mener, at der er al mulig grund til at tage gadesproget alvorligt.

»Vi lever ikke i et monosprogligt samfund længere. Der er mange sprogbrugere, som er født og opvokset i Danmark, og som har dansk som modersmål, men de har også et andetsprog. Det er et faktum, og det præger sprogudviklingen,« siger hun.

Wallahdansk bliver stadig forbundet med unge med indvandrerbaggrund, men i praksis bliver det også talt og brugt af etnisk danske unge i storbyerne. Og sprogforskere diskuterer nu, om det overhovedet er en god idé at forbinde sproget med etnicitet, eller om man i stedet skal kalde det urbant ungdomssprog. Ifølge Pia Quist viser flere analyser, at man ikke nødvendigvis prøver at skabe sig en etnisk identitet ved at tale såkaldt gadesprog, og at der er »rigtig mange tegn på«, at den særlige sprogbrug handler om at skabe en ungdomsidentitet.

I undersøgelser giver mange unge – inklusiv dem, der taler gadesproget – udtryk for, at det er et grimt sprog, og at de burde holde op med at tale på den måde.

»De kender godt den hierarkiske sprogorden og ved, at der er en sprogbrug, som er mere legitim og bliver taget mere seriøst,« siger Pia Quist, der understreger, at det fortsat er uvist, om gadesproget vil bide sig fast på lang sigt.

I Modersmål-Selskabet er man klar til at byde wallah velkommen i Retskrivningsordbogen.

»»Personligt har jeg ikke indtryk af, at wallah er så voldsomt udbredt. Men i Modersmål-Selskabet synes vi, at det er fint, hvis sådan et ord bliver optaget i Retskrivningsordbogen, hvis det bliver brugt i tilstrækkelig grad,« siger Modersmål-Selskabets formand, Jørgen Christian Wind Nielsen. Han mener, at det ligefrem ville være underligt, hvis de store indvandrersprog ikke satte et aftryk på dansk:

»Efter min opfattelse vil det være et udtryk for en særlig indvandrerpolitisk tankegang, hvis man modsætter sig, at et hyppigt brugt tyrkisk eller arabisk ord bliver officielt integreret i det danske skriftsprog. Det er en helt naturlig sprogudvikling. Og der er jo ikke en særlig intens debat omkring de engelske ord, der bliver adopteret. Efter min opfattelse er det for eksempel lidt problematisk, at et ord som fuck er blevet optaget i Retskrivningsordbogen,« siger han til Berlingske.

Dagens Gossip