'Arabisk cola' var 15.000 liter øl

Toldere i Saudiarabien fik en ordentlig fangst, da de opdagede en mands trick til at smugle øl ind i landet.

Smugleren havde nemlig beklædt 48.000 dåser Heineken-øl, så de lignede Pepsi-dåser, skriver Washington Post.

I alt løb det op i 15.000 liter øl, som sammen med al anden alkohol er forbudt i Saudiarabien.

Trods forbudet findes der dog stadig folk, som drikker alkohol i det overvejende muslimske land.

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO bliver der indtaget 0,2 liter alkohol per person årligt.

Men nu blev der i hvert fald sat en stopper for, at 15.000 liter øl kan finde vej til de saudiarabiske ølfans.

Hver enkelt af de 48.000 dåser var blevet beklædt med film.

- En lastbil, med hvad der umiddelbart lignede almindelige dåser med sodavanden Pepsi, blev stoppet og efter standardundersøgelse af produkterne, viste det sig, at det var alkoholiske øl, som var dækket med Pepsi-mærker, sagde en leder ved Batha-grænsen ved navn Abdulrahman al-Mahna.

I Saudiarabien er der alvorlige straffe for at smugle alkohol ind, og man kan risikere fængselsstraffe og pisk.

Grænsekontrollen i Saudiarabien har lagt video op, som viser, hvor godt øllene var camoufleret:

 

 

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip