Tophistorie fra Politiken distribueret af Ritzau.
INFO: Anvendelse af Ritzaus tophistorietjeneste (tidl. Citattjenesten) og materiale herfra forudsætter accept af vilkårene i bunden af denne meddelelse.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****
Danmark er langtfra den magnet for velfærdsturister fra EU-landene i øst, som den folkelige debat giver indtryk af. Sådan lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som har opgjort den udenlandske arbejdsstyrke i Danmark. Det skriver Politiken. For det første er der ikke specielt mange borgere i den arbejdsdygtige alder fra de andre EU-lande, der har søgt til Danmark i forhold til andre lande. For det andet har de, der er her, en lige så høj beskæftigelsesgrad som danskerne. I Danmark udgør borgere fra andre EU-lande 4 procent – knap 150.000 – af arbejdsstyrken, viser en ny opgørelse fra DA. Den bygger på tal fra det europæiske statistikbureau Eurostat. I det tal er også medregnet svenskere og tyskere, som er bosat og arbejder i Danmark.Til sammenligning kommer 10 procent af arbejdsstyrken i Irland fra andre europæiske lande. I Belgien og Østrig er det næsten 8 procent. 75,9 procent af de 15-64-årige EU-borgere, der bor i Danmark, er i arbejde. For danskerne selv er det 74,7 procent. Det ser arbejdsgiverne som en effektiv aflivning af myten om velfærdsturisten.»Det rokker jo noget ved billedet af, at EU-borgere skulle være velfærdsturister«, siger Christiane Misslbeck-Winberg, europapolitisk chef i DA, til Politiken: »Det lader ikke til at have nogen indflydelse på, hvor vandrende arbejdstagere søger hen, om der er store velfærdsydelser. De flytter for at arbejde, ikke for at nasse, hvis man skal sige det lidt skarpt. I Danmark og Sverige, hvor velfærdsydelserne er »gavmilde«, er beskæftigelsen blandt tilrejsende højere end i lande, som er mindre rundhåndede«. Hun bakkes op af professor i statskundskab på Københavns Universitet Dorte Sindbjerg Martinsen, der blandt andet forsker i fri bevægelighed og velfærd i EU. »Sammenlignet med andre EU-lande på listen opholder EU-borgerne sig ikke i særlig grad i de lande, vi normalt ser som de stærkeste velfærdsstater. Det er ikke primært den nordiske velfærdsstat, folk søger hen til. Tværtimod er der mange, der bosætter sig i Storbritannien og Irland, og det kan være med til at underbygge argumentet om, at folk primært kommer for at få arbejde«, siger hun til Politiken.
Redaktionel kontakt:
Ole Friis Larsen
tlf.:
e-mail: ole.friis@pol.dk
**** DENNE ARTIKEL ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Politiken ****
Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus tophistorietjeneste:
- Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
- En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
- Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet - også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.
- Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.
- Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.
- Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at inkludere dette ved videreudnyttelse.
