Arbejdsgivere: Udvisningssag viser lov fyldt med fælder

Skrevet af admin

18/05/2016

Mest læste i dag

En udvisningssag om en kinesisk familie fra Fanø, er et eksempel på det bureaukratiske regelhelvede, som udenlandsk arbejdskraft skal navigere i.

Det mener man i hotel-, restaurant- og turisterhvervets arbejdsgiverforening, Horesta.

Den kinesiske familie har drevet en sushirestaurant på Fanø og tjent de penge, der kræves for at få opholdstilladelse i Danmark.

Men fordi beløbet ikke er faldet kontinuerligt over hele året, bryder familien reglerne og står nu til udvisning til september.

- Der er tale om et helt grotesk eksempel, og det er uacceptabelt, at det kan finde sted.

- Der er tale om et kinesisk par, der i den grad opfylder kravene om, hvilken indtægt man mindst skal have for at være her i landet, indtægtsgrænsen på de 375.000 kroner, siger administrerende direktør Katia K. Østergaard.

I Horesta har man længe adresseret over for politikerne, at reglerne for udenlandsk arbejdskraft er usammenhængende i en grad, at det praktisk talt bliver umuligt for virksomhederne at begå sig uden at ryge i fælder, hvor de overtræder loven.

Eksempelvis bliver virksomhederne ikke informeret, hvis deres medarbejdere mister deres arbejdstilladelse, og udenlandske studerende må kun arbejde 15 timer om ugen, timer der ikke regnes ud som et gennemsnit over året.

En regel, der blandt andet betød, at superstudenten Marius, der blev kendt i medierne, blev udvist.

- Der skal ske ændringer på det her område. Vi oplever, at virksomhederne konstant går i fælder, fordi reglerne er umulige at overholde i praksis, siger Katia K. Østergaard.

Politisk tegner der sig dog ikke et flertal for at lette bureaukratiet for at hyre udenlandsk arbejdskraft. Tværtimod lægger S, SF og DF op til at hæve beløbsgrænsen for, hvad man skal tjene.

Får de det gennemført, vil det betyde, at det kinesiske par fra Fanø skal tjene 400.000 kroner årligt for at blive i Danmark.

- Jeg må i den grad undre mig over, at vi i tider, som vi er i, hvor erhvervslivet taler om, at vi står og mangler arbejdskraft, at man lige præcis på det tidspunkt går ind og taler om, at man nu vil hæve beløbsgrænsen for, hvad man skal tjene, siger Katia K. Østergaard.

/ritzau/