Arbejdsgivere vil skære markant i de sociale ydelser: Især kontanthjælpen skal ned

Skrevet af Kirstine Petersen

08/04/2015

Mest læste i dag

Førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelser. Alle skal de skæres i, står det til Dansk Arbejdsgiverforening, der i dag fremlagde et forslag med 28 reformer af de sociale ydelser.

Arbejdsgiverforeningen vil have færre på ydelser og samtidig sørge for, at ydelserne er langt mindre, end de er i dag. Det er nødvendigt, hvis velfærdssamfundet skal overleve, lyder forklaringen fra foreningen.

Der skal klippes en hæl og hugges en tå, hvis forslagene får gang på jord. Især førtidspensionister skal til lommen og bør gå 4.000 kroner ned om måneden.

Læs også: Konservativ: Kristendom er bedre end Islam

Kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år har forsørgerpligt bør gå 901 kroner ned i ydelse om måneden, mens ikke-forsørgere på over 30 år bør gå mere end det dobbelte ned: 1.808 kroner, står det til DA.

Ledighedsydelsen skal skæres fra de nuværende 14.416 kroner til 13.515 kroner, og sådan bliver spareøvelsen ved. Læs mere om forslaget her

Reformforslaget vil kunne skrabe 60 milliarder kroner sammen med inspiration i Sverige, hvor det på otte år er lykkedes at fjerne 200.000 personer fra overførselsindkomster.

Læs også: Blå blok vil hæve fartgrænsen på vejene

Desuden vil arbejdsudbuddet, altså den gruppe af mennesker, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, vokse med 85.000 personer, ifølge foreningen.

Hvad synes du om forslaget?

Følg Dagens Politik for flere lignende artikler: