Arbejdsulykke: 46-årig brækkede armen i maskine i Helsinge

Skrevet af Ann Katrine Warren

07/02/2013

Dagens topnyheder

Arbejdsulykken skete klokken 13.30 på en virksomhed på Ny Mårumvej i Helsinge. Her arbejdede den mandlige ansatte ved en maskine, hvor han kom galt af sted og brækkede underarmen.


Nordsjællands Politi oplyser, at den 46-årige blev kørt til behandling på skadestuen, og at Arbejdstilsynet nu undersøger omstændighederne omkring ulykken.