Arbejdsulykke koster 50-årig livet

Ulykken skete på Lundtoftevej 53a på den nordlige side af anlægget, hvor manden, der havde 15 års erfaring, var i gang med at slå græsset på en to meter høj skråning.

»Enten er der vådt, eller også er maskinen på anden måde for tung til, at han kan køre med den. Den skrider sidelæns ned, og det ender med, at han banker hovedet ind i en mur, som maskinen også ryger ind i. Der bliver han så klemt fast mellem maskine og mur og brækker angiveligt nakken i den forbindelse,« siger vagtchef Dan Houtved fra Nordsjællands Politi og fortæller, at det er sket rimelig øjeblikkeligt.

Politiet fik anmeldelsen 17.09 fra mandens kone. Men man har en formodning, at ulykken er sket ca. halvanden time før.

BNB

Dagens Gossip