Aretha Franklin rask igen

Skrevet af Aller

18/10/2013
Den 71-årige souldronning har skrantet siden 2010, hvor hun fik fjernet en svulst. Franklin led efter sigende af kræft i bugspytkirtlen, men det afviste en talsmand og sangerinden selv nægter konsekvent at oplyse, hvad hun fejler. Denne holdning viste sig igen, da Franklin måtte opgive en lang række koncerter hen over foråret og sommeren. Sangerinden ville ikke ud med årsagen, men nøjedes med at beklage de mange aflysninger. I denne uge gik en synligt slanket Franklin imidlertid på scenen igen. Onsdag aften optrådte hun med sin fortolkning af Etta James-klassikeren »At Last« på et hotel i Detroit og fløj derefter til New York, hvor hun skal feste til ære for designeren Marc Jacobs i morgen aften. Sangerinden glæder sig over at kunne arbejde igen: »Min behandling havde nogle barske bivirkninger, men nu er jeg tilbage og det er jeg lykkelig for. Jeg har også brug for en fest oven på alt det, jeg har været igennem«, siger Franklin til avisen Detroit News og tilføjer: »Jeg tilbragte det meste af sommeren i sengen, men nu er alt godt igen og jeg er klar til at gå i studiet«. Franklin arbejder på et nyt album og har i den forbindelse allieret sig med to højprofilerede producere - Kenneth »Babyface« Edmonds og Don Was.

Dagens topnyheder