Arktisk protest lander i Danmark

Det grønlandske landsstyre besluttede kort før mødet onsdag at indlede en historisk boykot af rådet, fordi det svenske formandskab imod sædvane havde afvist at give Grønland en egen plads ved siden af Danmark under de indledende forhandlinger.

Formålet med protesten er at sikre, at »den nye praksis etableret under det svenske formandskab ikke får lov til at fortsætte uimodsagt,« skriver landsstyreformandens departement i en pressemeddelelse.

Striden kan imidlertid ende med at skylle i land i København. Den nye formand for Arktisk Råd, Canada, er nemlig ikke stemt for at imødekomme det grønlandske krav.

»Det er et indenrigspolitisk anliggende, der må løses af den danske regering. I forhold til medlemskab af Arktisk Råd er antallet af medlemsstater det samme, som man enedes om i 1996, og det forbliver sådan under vores formandskab,« siger Canadas minister for arktiske anliggender, Leona Aqlukkaq, til Berlingske.

Den danske regering er ellers helt på linje med Grønland i spørgsmålet om repræsentation. Alle tre danske rigsdele, herunder Grønland og Færøerne, skal have plads ved bordet i Arktisk Råd, sagde udenrigsminister Villy Søvndal (SF) under mødet i den nordsvenske by Kiruna.

Men Canada er ikke enig. Den canadiske position er, at alle medlemslande må koordinere deres linje med regioner og selvstyrende områder før og under møderne i rådet. Og ingen forhindrer Danmark i at have repræsentanter fra Grønland og Færøerne i delegationen. Men det ændrer ikke på, at der kun er én enkelt plads ved forhandlingsbordet til hver medlemsstat. Berlingske erfarer, at der ikke er planer om at bøje det synspunkt.

Hvis Canada holder fast i den kurs, kan den grønlandske protest skabe spændinger internt i det danske rigsfællesskab.

Det grønlandske landsstyre har understreget, at man vil fastholde boykotten af Arktisk Råd, indtil der er fundet en »tilfredsstillende løsning« på spørgsmålet om repræsentation. Det kan blive yderst vanskeligt efter en boykot, der har hvirvlet spørgsmålet op på højeste niveau i Arktisk Råd. Det siger formand for Folketingets Grønlandsudvalg, Sara Olsvig.

»Det bliver rigtig, rigtig svært at sidde over for Canada og Rusland og få dem til at åbne op for dette spørgsmål,« siger Sara Olsvig fra oppositionspartiet IA.

Den tidligere landsstyreformand, Kuupik Kleist, har kaldt landsstyrets beslutning for »helt i skoven«.

Den kompromisløse linje har også udløst kritik ind i egne rækker. Aleqa Hammonds partifælle, Per Berthelsen, afviser, at det grønlandske landstings udenrigsudvalg har været taget med på råd. Næstformand for landsstyret, Sten Lynge, siger til Grønlands radio, at beslutningen om boykot er taget af Aleqa Hammond.

Boykot eller ej, så deles utilfredsheden med manglende repræsentation i rådet af alle partier på Grønland – og af den danske regering.

Striden opstod ifølge både Danmark og Grønland, fordi det svenske formandskab mod sædvane ikke gav Grønland plads ved bordet under flere møder på embedsmandsniveau, hvor de egentlige beslutninger forhandles på plads. På ministermødet i Kiruna var Grønland dog garanteret plads, hvis man var mødt frem.

Ifølge Berlingskes kilder har det desuden vakt grønlandsk utilfredshed, at papirer og navneskilte blot har anvendt betegnelsen »Danmark« uden at nævne Grønland. Dermed har svenskerne brudt med praksis i Arktisk Råd, hvor det danske rigsfællesskab har talt med én stemme men i praksis haft tre stole – til både Danmark, Grønland og Færøerne – ved forhandlingsbordet, lyder kritikken.

Alligevel er det ingen overraskelse, at de øvrige lande i Arktisk Råd udfordrer den »danske model«. Det skyldes til dels, at rådet har fået langt større betydning på grund af sejlruter og råstoffer i det smeltende Arktis, siger Ulrik Pram Gad, der har forsket i Arktisk Råd og det danske rigsfællesskab.

»Forskellige medlemmer af Arktisk Råd har forskellige holdninger til, hvor vigtigt det er, at en suveræn stat optræder som en enhed,« siger Ulrik Pram Gad fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Modstanden imod Danmarks tre stole skyldes blandt andet, at lande som Canada og Rusland ikke ønsker, at deres egne selvstyrende områder skal begynde at kræve samme rettigheder, vurderer han.

Hvis der ikke findes et kompromis, så risikerer den grønlandske protest at ramme den følsomme magtdeling i det danske rigsfællesskab.

»Det er muligt, at Aleqa Hammond ville sende et signal til Sverige og Canada, men det er en bold, der hurtigt ender i København. Hun kan ende med at fremprovokere en situation, hvor Grønlands selvstændighed er den eneste mulige konklusion,« siger Ulrik Pram Gad.

Berlingske har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Aleqa Hammond.

Danmarks arktiske ambassadør, Klavs Holm, understreger, at forhandlinger om en løsning med det canadiske formandskab er i fuld gang.

»Vi er nået langt, men vi er ikke helt i mål endnu,« siger Klavs Holm.

Dagens Gossip