Arla kan ikke følge med: Koldskål er udsolgt landet over

Hvis du overvejer at svinge forbi købmanden efter en liter koldskål, så kommer du sandsynligvis til at køre forgæves. Landet over meldes der i dag om så godt som udsolgt.

Den store efterspørgsel så tidligt på året kommer totalt bag på Arla. For selv om koldskålssæsonen ikke for alvor er skudt i gang, så kan mejerigiganten ikke nå at levere nok til de koldskålshungrende danskere.

- Vi har aldrig før set, at salget er steget så voldsomt med så lave temperaturer. Vi havde jo nærmest frostvejr den anden nat, og der er ikke engang blade på træerne, konstaterer pressechef Theis Brøgger til Dagens.dk.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Efter et vinterligt forår har solen tittet momentvis frem den seneste uge. Men Theis Brøgger afviser, at Arla har reageret for langsomt.

- Vores planlæggere kigger hele tiden på temperaturerne, så det er ikke vejret, der er kommet bag på os. Det er måden, danskerne har reageret på vejret, siger han.

Men folk, der har sat næsen op efter en portion koldskål, skal ikke vente længe, lover Theis Brøgger.

- Vi har skruet kraftigt op for hanerne og regner med, at der igen er rigeligt med koldskål om et par dage. Og i de kommende uger fordobler vi produktionen, fortæller han.

Dagens Gossip

Dagens TV