Arla-konkurrent ramt af giftskandale

Fonterra har fundet tre partier med valleprodukter, som bruges i modermælkserstatning og sportsdrikke, med den giftige bakterie Clostridium botulinum, der kan føre til butolisme.

Der er indtil videre ikke rapporteret om sygdomstilfælde som følge af den inficerede valle, men de kinesiske myndigheder har søndag stoppet for al import af mælkepulver fra New Zealand. I første kvartal 2013 kom hele 95 procent af Kinas mælkepulverimport fra New Zealand.

Det inficerede valleproteinkoncentrat er også eksporteret til Australien, Malaysia, Saudi Arabien, Thailand og Vietnam. Men også Rusland har sat en stopper for import af Fonterras mælkeprodukter.

Fonterras store kunder tæller blandt andre Coca-Cola i Kina og det tidligere ØK-selskab, Dumex Baby Food i Shanghai, der producerer mælkepulver og i dag er ejet af den internationale fødevarekoncern Danone.

Coca-Cola i Kina oplyser, at det har brugt 25 kilo af Fonterras valleprotein i noget af sin mælkejuice, Minute Maid Pulpy Milky. Men disse partier vil blive tilbagekaldt.

Dagens Gossip