Armenien må undvære anfører mod Danmark

Angriberen Yura Movsisyan, der scorede to kasser, da Armenien pryglede de rød-hvide med 4-0 i Parken, sidder på tribunen med karantæne.

Her får han følgeskab af veteranmålmanden, 39-årige Roman Berezovski, der blev udskiftet på grund af en skade i Armeniens seneste kamp - 2-1 sejren i Prag over Tjekkiet.

Det er et alvorligt tab for Armenien, da anfører Berezovski har vogtet buret i mere end 80 landskampe, men han er ikke blevet sin skade kvit og ventes ude i de næste tre uger. Det beretter den armenske avis Sport-Express.

Roman Berezovski spiller til daglig i en af Europas bedste ligaer, da han er på kontrakt i russiske Dinamo Moskva, hvorimod hans forventede afløser Gevorg Kasparov tjener til dagen og vejen i den iranske liga.

 

 

 

Dagens Gossip