Armstrong og doping-kritisk avis indgår forlig

Det oplyser Sunday Times søndag.

Avisens søgsmål mod Lance Armstrong gik ud på, at Sunday Times ville have amerikaneren til at tilbagebetale en erstatning på 300.000 pund, som Lance Armstrong ellers i 2006 blev tilkendt.

Her blev avisen nemlig dømt til at betale den tidligere cykelrytter erstatning, fordi Sunday Times havde skrevet en artikel, der antydede, at Lance Armstrong havde gjort brug af doping i sin karriere.

Men da Lance Armstrong omsider gik til bekendelse og afslørede sit mildest talt omfattende dopingmisbrug, ville Sunday Times have sine penge tilbage med renter og betaling af sagens omkostninger.

Således lød avisens søgsmål mod amerikaneren på en million pund eller knap ni millioner danske kroner.

Men efter længerevarende retslige forhandlinger har parterne nu indgået forlig i sagen. Sunday Times beskriver selv forliget som tilfredsstillende - uden dog at afsløre de nærmere betingelser.

Dagens Gossip

Dagens TV