Arnold Scharzemegger overmaler sin eks

Han fik et uønsket barn med familiens barnepige, og hun var efter sigende utro med en af hans kolleger.

På mange måder var Arnold Schwarzenegger og Maria Shriver, der nu er separerede, ikke det perfekte par. Og nu lader det til, at den tidligere bodybuilder og guvernør i Californien forsøger helt at fjerne Shriver fra sit liv.

I hvert fald viste han for nylig offentligheden et oliemaleri af sig selv, som skal hænge på et museum i Sacramento i Californien. Maleriet forestiller den østrigske filmstjerne, og på hans krave var der et lille billede af Maria Shriver. Men nu er maleriet lavet om, og 58-årige Shriver er blevet erstattet af en blå malingsplet.

- Uanset hvem der står bag denne overmaling, er det ikke særlig godt lavet. Det står meget tydeligt frem på den venstre side af hans krave og er på størrelse med en baseball, siger turguide i Sacramento, hvor billedet skal hænge, Richard Granis til The New York Post.

67-årige Schwarzeneggers portræt skal hænge på et museum på grund af østrigerens spektakulære karriere, der tæller job som blandt andet professionel bodybuilder, Hollywood-skuespiller, forretningsmand og toppolitiker.

Newspaq

Dagens Gossip

Dagens TV