Arrig bilist truede med svensknøgle på motorvejen - med tre-årig søn i bilen

En 56-årig mand fra Kerteminde havde sig en ubehagelig tur på Vestmotorvejen ved Ringsted i går formiddags. Han var ved at overhale en bil, da en anden bil kørte tæt op bag ham og blinkede med lygterne.

Da fynboen havde overhalet og trak ind i højre spor igen, overhalede den bagvedkørende bil - i mens han truende holdt en knyttet hånd ud af vinduet og gav fingeren.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Kort efter holdt han en krydsnøgle ud af vinduet. Det skræmte fynboen, der overhalede bilen for ikke at være i skudlinjen, i fald han gav slip på nøglen.

Det provokerede dog kun den vrede bilist yderligere, der denne gang truede med en svensknøgle.

Politiet kunne kort efter stoppe bilisten - en 27-årig mand fra Vojens - ved en rasteplads ved Vemmedrup. Med sig i bilen havde han sin tre-årige søn.

Dagens Gossip