Arsenal henter polsk stortalent

Skrevet af admin

21/01/2015

Mest læste i dag

Premier League-klubben Arsenal har skrevet kontrakt med det, klubben håber kan blive en kommende stjerne i ligaen.

Onsdag meddeler London-klubben på sin hjemmeside, at den har sikret sig det 17-årige polske stortalent Krystian Bielik fra Legia Warszawa.

Klubben oplyser ikke overgangssummen, men engelske medier mener at vide, at den polske klub tjener 25 millioner kroner på handlen.

Legia Warszawa, der har vundet mesterskabet i de to seneste sæsoner, gav debut til Bielik, da han var 16 år. Han nåede at spille seks kampe for klubben.

Bielik, der både kan spille i forsvaret og på midtbanen, forventes at træne med Arsenals U21-trup i begyndelsen, men målet er hurtigt at tilknytte ham til seniortruppen.

/ritzau/AFP