Arsenal misser førstepladsen med uafgjort i lokalderby

Skrevet af admin

08/11/2015

Dagens topnyheder

Arsenal kunne med en sejr hjemme over Tottenham tage førstepladsen i Premier League, men det lykkedes ikke, da opgøret mellem lokalrivalerne endte 1-1.

Arsenal sikrede sig det ene point efter en udligning med 13 minutter tilbage af opgøret efter Harry Kanes føringsmål i første halvleg. Mod slutningen indledte Arsenal det velkendt pres på Emirates Stadium, hvor Tottenham ellers havde været godt spillende.

Resultatet betyder, at Manchester City og Arsenal forbliver i toppen sammen med 26 point til hver, mens Tottenham på femtepladsen har 21 point.

Arsenal var bedst fra første halvlegs begyndelse, men langsomt kom gæsterne bedre med, og i store dele af kampen virkede Tottenham fyldt med mere energi.

Arsenal mødte op med lussingen fra München, da Bayern München i Champions League i ugens løb bankede Arsenal med 5-1.

Christian Eriksen forsøgte sig uden held med en afslutning mod fjerneste stolpe efter et hjørnespark efter 17 minutter.

Efter en halv time var Arsenals Per Mertesacker uopmærksom, og Tottenhams Harry Kane blev spillet helt fri af Danny Rose.

Kane fik en motorvej ned mod Petr Cechs mål, og Kane bragte sikkert gæsterne foran 1-0 med sin sjette sæsonscoring i ligaen.

Mathieu Flamini erstattede Santi Cazorla hos Arsenal fra begyndelsen af anden halvleg, hvor Arsenal skulle forsøge at hente føringen.

Tre minutter senere trykkede Joel Campbell fra distancen som en påmindelse om, at Arsenal havde tænkt sig at reagere.

Christian Eriksen blev gradvist mere synlig efter pausen, og efter et bandespil mellem Eriksen og Kane efter 51 minutter hamrede danskeren bolden snert forbi fjerneste stolpe i Arsenal-målet, mens Olivier Giroud headede på overliggeren få minutter efter.

Arsenal øgede presset, hvilket gav returløb den anden vej. Eriksen trykkede af efter den halve time, men Cech reddede. Minuttet efter satte Eriksen Harry Kane op, men afslutningen manglede kvalitet.

Så dikterede Tottenham igen spillet i en fase, hvor Arsenal lurede på omstillinger, men virkede uden det velkendte overskud og tempo.

Ud af ingenting endte et langt skifte fra Mesut Özil så pludselig ved fjerneste Tottenham-stolpe, hvor indskiftede Kieran Gibbs på mærkværdig vis fik bolden i mål i en situation, hvor Tottenhams målmand Hugo Lloris så skidt ud.

Så var det Arsenal, der havde overskud igen og pressede på mod slutningen, mens gæsterne virkede opsatte på at holde det ene point.

/ritzau/