Asbjørn efterlyser denne hjemløse mand: Jeg vil gerne spise stegt flæsk med ham. Vil I ikke nok hjælpe med at finde ham?

Dagens.dk deler nu Asbjørn Schmidts opslag fra Facebook, hvor den unge mand fra Farum beder om hjælp til at finde en hjemløs mand, han mødte i et s-tog i København. 

Klokken er ved 22:40, og jeg står og venter på Nørreport St. Jeg er på vej hjem fra et besøg hos min storebror og har som så mange andre mennesker musik i ørerne, hvilket der nu heller ikke skulle være noget galt med. Da toget endelig kommer, leder jeg efter en plads,og går mod den ende, hvor jeg alligevel skal ud, når jeg kommer frem til Farum St.

Der er overraskende mange i toget, og jeg giver min plads til et ældre par, så de ikke behøver sidde overfor/ ved siden af en meget beruset og ret lugtende mand, der sidder og blunder med en stor flaske whisky i hånden. Jeg lægger hurtigt mærke til, at manden mumler noget og til tider banker hånden hårdt ind i ruden. I starten forstår jeg intet og hører heller ingen ting, men da han pludselig læner sig frem med flasken over hovedet og er klar til at slå mig, bliver jeg selvfølgelig forskrækket og tager høretelefonerne ud.

Nu sidder han og råber, at jeg er arrogant. Til dette spørger jeg "hvorfor?", jeg er hverken særlig pænt klædt, og jeg sidder med et smil på læben, intet der skulle indikere, at jeg er arrogant. Pludselig råber han "Det er da pisse arrogant, du sidder med høretelefoner i ørerne, og at du ikke en gang gider snakke!"

Alt det her sker, mens han stadig sidder med flasken over sit hoved, og de andre folk i kupéen, som næsten er fyldt, kigger bange på ham og siger, jeg skal flytte mig. Jeg fortæller ham, at han skal tage det roligt og han skal sætte flasken fra sig. Jeg har jo taget dem ud af ørerne, og jeg gider ikke snakke med en mand, der truer mig. Manden falder hurtigt til ro og fortæller mig, at han har været i fremmedlegionen i 26 år som elitedykker, og at han oprindeligt kommer fra Sydafrika. Besynderligt tænker jeg, da han snakker pæredansk og er af dansk udseende, men han fortæller så, at hans mor er dansk og hans far var hvid sydafrikaner under apartheidtiden.

Jeg tænker stadig, at det er en røverhistorie. Alt det der med fremmedlegionen kan da ikke passe, men jeg er med på den værste og spørger ind til det. Han fortæller mere om det, og om hvordan det har gjort ham syg. Og da jeg fortæller, at jeg måske gerne vil være soldat fraråder han mig det. Nå, men snakken går videre, og jeg er nu helt overbevist om, alt hvad han har fortalt faktisk er sandt.

Han fortæller nu, at hans mor er meget syg, og at han derfor er meget ked af det. "Hun dør snart, har lægerne sagt" siger han videre. De er en søskendeflok på seks, og han er den ældste, derfor skal han gå forrest, når kisten skal bæres ud fra kirken.

Stemningen er nu ret trist, og han er tydeligt berørt. Da han har fortalt om sin mor, fortæller jeg, at min mor døde, da jeg var 12 år gammel og viser en tatovering jeg har, hvor det står, mens jeg kigger på ham. Pludselig vælter tårerne ud, mens han siger "Alle mænd elsker deres mor, det er jo ens mor". Jeg kigger på ham og nikker, alt i mens de andre folk i kupéen efterhånden er blevet helt rolige. Man kan se, at de alle lytter til historierne nu. Da vi er færdige om at snakke om vores mødre prøver jeg at få stemningen i det gode hjørne igen, og jeg spørger ind til hans livret. Min kunne godt gå hen og være stegt flæsk med persillesovs og små kartofler fortæller jeg, hvortil han smiler og siger "det er også noget af det hyggeligste!", vi snakker længe om hyggelig mad og julemad.

Snakken har nu skiftet til maden, man kan leve af, han fortæller, der er mange tusser i Hareskoven, og de smager også godt stegte med kartofler, hvortil jeg griner, at nu hvor han har kartoflerne hvorfor spise tusser, men altså, der er masser af proteiner i, og de er lette at fange, forklarer han. Alt det, som han har lært i fremmedlegionen har gjort ham syg, fortæller han.

Han drikker for ikke at glemme de ting, selv om han godt ved, det er forkert, men han fortæller. han er syg og gerne vil have hjælp. For at skabe en bedre stemning spørger jeg ind til Sydafrika og fortæller, jeg gerne vil dertil. Hertil fortæller han lystigt og jeg lytter glad og smilende.

Vi er ved at være i Farum, det er der jeg skal af og jeg spørger ind til, om han også skal af på et tog, men som han siger, så er han en "hjemløs sprit-bums", og han skal bare være i toget, til han bliver smidt ud. Inden jeg går, beder han mig om at skrive noget ned. Han staver "Gaboon Viper" og fortæller, det er en af de farligste slanger i Afrika, og at den kommer fra Congo, men den har spredt sig til det meste af Afrika.

Før jeg går, spørger jeg ham, om han vil have min lighter, men nej, han ryger ikke. Til det svarer jeg "Det er jo ikke til at ryge. men til et bål, når du skal stege dine tusser." Nu griner vi begge. Han siger, at der findes to Gaboon Vipers i Danmark, den ene er Randers Regnskov og den anden sidder foran ham. Jeg får et billede af ham, så jeg kan prøve at finde ham, og efter det giver jeg ham hånden og siger farvel. Men det er ikke nok. Han siger 1000 tak for snakken og viser mig en måde at sige farvel på i Sydafrika, hvortil han siger, at det betyder, vi nu er venner for livet. Nu bliver jeg rørt og fortæller ham, at det hele nok skal gå.

Det var min historie om Gaboon Viper, en mand som jeg aldrig glemmer, men som jeg også vil finde! Jeg vil finde ham for at kunne invitere ham på stegt flæsk og persillesovs med kartofler på en restaurant, han snakkede om, eller for den sags skyld for at spise tusser med ham i Hareskoven. Vil i ikke være søde, at hjælpe mig! Del, kommenter, like eller et eller andet så jeg kan finde ham!

Dagens Gossip

Dagens TV