Asger Aamund sælger sine aktier i Bavarian Nordic

Skrevet af admin

26/01/2015

Mest læste i dag

Stifter Asger Aamund har sat samtlige sine 1,8 millioner aktier i Bavarian Nordic til salg til en værdi af 387 millioner kroner mandag.

Det skriver Bloomberg News ifølge Ritzau Finans.

Ifølge nyhedsbureauet skal Jefferies og Nordea stå for at gennemføre handlen, der sender Asger Aamund helt ud af selskabet.

Aktierne er endnu ikke solgt officielt, så der er formentlig tale om, at Asger Aamund og investeringsbankerne har fået tilsagn om køb af aktierne.

De 1,8 millioner aktier repræsenterer 6,5 procent af den samlede aktiekapital på 27,7 millioner aktier. Derfor var Asger Aamund inden transaktionen blandt de største aktionærer i Bavarian Nordic.

/ritzau/