Asger Aamund: Sig til konen hun skal knytte sylten

Det er en bramfri Asger Aamund, der i det nye nummer af Femina skruer bissen på over for tøffelheltene.

Den kendte erhvervsmand mener, at alt for mange mænd bukker under for kvindernes vilje, og ender som tøsedrenge.

- Kvinderne er blevet meget stærke. De er krævende og kontrollerende. Manden ved ikke, hvor han skal gøre af sig selv, for han føler sig overvåget og bliver hele tiden sat til et eller andet, der har med husholdningen at gøre. Han tør ikke sige til konen, at hun skal knytte sylten, siger Asger Aamund til FEMINA.

Han mener, at mange mænd bøjer sig for kvindernes luner, og til sidst selv bliver kvindagtige.

- Tidligere mødtes mænd på fodboldbanen eller på værtshuset. I dag ser man dem gå med barnevogne ved siden af hinanden. Der er jeg så meget af den gamle skole, at jeg ikke kan lade være med at grine ad dem. Fint nok, at de gør det, men det er jo næsten som kvinder, der samledes om vandpumpen og sladrede i gamle dage, siger Asger Aamund til Femina.

Suzanne Bjerrehus: Ud med halalslagtninger - ind med frikadeller og leverpostej

Erhvervsmanden, der er gift med Suzanne Bjerrehus, opfordrer mænd til ikke at rette ind efter kvinderne. Med mindre de selv ønsker det.

- Hvis en mand ikke har noget imod at hente børnene i skolen, købe ind i Irma og lave aftensmad, så skal han gøre det. Han er i mine øjne en rigtig mand, fordi han selv har valgt det. Man er ikke rigtig mand, hvis man hellere ville ud med fiskestangen end stå med Nilfisken derhjemme og alligevel lader sig koste hen i den rolle. Fordi man er en tøsedreng, siger Asger Aamund.

Dagens Gossip

Dagens TV