Asien sejler mod Arktis – EU går på grund

Rådet byder seks nye lande indenfor, herunder stormagterne Kina, Indien og Japan. De får alle status som permanente observatører i den vigtigste sammenslutning af arktiske lande.

Med samlet over to milliarder indbyggere illustrerer kredsen af nye observatører i sig selv forvandlingen af rådet fra regional snakkeklub til en forening med global betydning, sagde den afgående svenske formand for rådet.

»Det viser den internationale accept af Arktisk Råd. Ved at være observatører, så accepterer disse stater rådets principper og suverænitet,« siger Carl Bildt.

De nordiske lande har støttet udvidelsen i håbet om, at det kan styrke Arktisk Råds position globalt – uden at de otte permanente medlemmer, herunder Danmark, afgiver nogen formel magt.

»For Danmark er det vigtigt at fastholde, at beslutningerne tages i Arktisk Råd og ikke i konkurrerende fora,« siger Villy Søvndal (SF).

Det vigtigste set fra de nordiske regeringers synspunkt var derfor, at Rusland og Canada efter lange natlige forhandlinger undlod at nedlægge veto mod udvidelsen. De to lande har i årevis været dybt skeptiske over for at lukke ikke-arktiske stater ind i klubben.

Den slags benhårde uenigheder var pakket grundigt ind i hyttestemning på mødet langt nord for Polarcirklen. Flere ministre mødte op i mønstrede sweatre. Kun den russiske udenrigsminister havde taget slips på til lejligheden.

Men langt fra alt gik, som de nordiske lande havde håbet. Ikke mindst Canadas stærke modstand mod EU lynede flere gange. Det betød, at den Europæiske Union som den eneste kandidat ydmyget måtte luske tilbage i venteværelset. Canadas hårde linje skyldes en strid om forbud mod sælprodukter, der har ramt inuitsamfund i Canada hårdt.

Det er netop forståelse for de oprindelige folks traditioner, der har skabt modstand mod udvidelsen blandt repræsentanter for de 400.000 oprindelige folk i Arktis. Nogle frygter, at de nye stormagter selv fra tilhørerpladserne kan trumfe de små mindretal, der også har sæde i rådet.

Derfor vakte det opsigt i Kiruna, at det grønlandske selvstyre valgte helt at boykotte mødet. Det skete i protest imod det svenske formandskab, der mod sædvane i Arktisk Råd havde afvist at give Grønland og Færøerne eget sæde sammen med Danmark under de indledende forhandlinger.

Den danske udenrigsminister rettede direkte kritik imod det svenske formandskab for i praksis at have nedgraderet de to dele af det danske rigsfællesskab på flere møder.

»Det er ikke rimeligt, at Færøerne og Grønland, der dækker over 20 procent af det arktiske territorium, ikke kan deltage fuldt i alle aspekter af rådets arbejde,« sagde Villy Søvndal.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra lederen af det grønlandske landsstyre, Aleqa Hammond. I en pressemeddelelse skriver landsstyret, at protesten skulle sikre, »at den nye praksis etableret under det svenske formandskab ikke får lov at fortsætte uimodsagt«.

Det er første gang, at Grønland tager et så vidtrækkende skridt. Formand for ArcticCircumpolarCouncil, Aqqaluq Lynge, kalder det forfejlet, fordi Grønland samtidig gik glip af en mulighed for at tale sin sag i blandt andet Ruslands og USAs påhør. Han mener ikke, at protesten har forbindelse med udvidelsen af observatørkredsen.

Netop EUs ønske om observatørstatus har vakt utilfredshed blandt inuitter i både Grønland og Canada. Imens har de nordiske lande støttet EUs sag.

Og ifølge Villy Søvndal er det kun et spørgsmål om tid, før EU også lukkes ind. Henvisningen til venteværelset er »et mellemspil«, indtil en ventet aftale mellem Canada og Bruxelles falder på plads.

»Der er tale om en kendt aftale, så jeg tror ikke, det bliver vanskeligt,« siger Villy Søvndal.

I Bruxelles er diplomater mere forbeholdne. Canadas modstand skyldes et EU-salgsforbud mod skind og kød fra sæler fra maj 2009. EU-lovgiverne var dengang oprørte over drab på hundredtusinder af babysæler i Canada. Forbuddet ødelagde markedet for grønlandske såvel som for canadiske fangere.

Mens Canada stadig er afskåret fra at sælge sælprodukter i EU, har Grønland fået adgang til EU-markedet med en såkaldt inuitundtagelse, der gælder traditionel sæljagt. I et brev til den canadiske regering kort inden mødet i Kiruna skrev formanden for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso, at Canada har ret til samme undtagelse, når det gælder jagt, der »bidrager til oprindelige folks underhold«.

Når sagen alligevel ikke ligner en formalitet, er det fordi Canadas produktion af sælskind er langt større i skala end den grønlandske.

»Canada har store erhvervsmæssige interesser på spil. Det afgørende bliver, om det er nok for Canada, at de oprindelige folk får lov at sælge sælskind igen, eller om modstanden mod optagelsen af EU vil finde et andet argument,« siger en diplomatisk kilde.

Canadas minister for arktiske forhold, Leona Aglukkaq, siger til Berlingske, at hun vil undersøge, om det er muligt at finde et kompromis med EU.

»Arktisk Råd har taget en fælles beslutning. Vi vil arbejde videre med EU. Når vi har fundet en tilfredsstillende løsning, vil vi se på ansøgningen igen,« siger Leona Aglukkaq.

Dagens Gossip