Assad flytter rundt på brikkerne før angreb

Hvornår det kommer, vides af gode grunde ikke, men når det sker, vil det være i form af krydsermissiler affyret fra krigsskibe i Middelhavet og måske fra højtflyvende bombefly, vurderer major Lars Cramer-Larsen fra Forsvarsakademiet.

Men Assad og hans militær står over for en dobbelt udfordring, lyder Cramer-Larsens vurdering.

Militæret er i forvejen engageret i borgerkrigen og skal nu til at forholde sig til en ny udefrakommende trussel.

»Det betyder, at hvis man på nogen måde kan befæste sig, vil man gøre det, og måske flytte centrale dele af administrationen. Hvis man kan skille det ad, vil man forsøge at gøre det, og sideløbende vil man se luftforsvarsenhederne forøge deres beredskab. Kan han (Assad, red.) flytte rundt på nogle af sine kampfly, vil han muligvis også begynde at gøre det,« siger Lars Cramer-Larsen.

»Assad er i en situation, hvor han er nødt til at være reaktiv og ikke aktiv. Han kan ikke tage initiativer, men må afvente og se, hvad der sker, for hvis han angriber Tyrkiet eller Israel, vil det blot fremprovokere en reaktion,« siger majoren.

Syriens militære kapacitet har ifølge Cramer-Larsen altid været dimensioneret til at imødegå en invasion fra Israel, men består for hovedpartens vedkommende af forældet russisk teknologi. Samtidig har den en kommandostruktur, der er strengt topstyret, hvor ordrerne skal køre helt vejen fra toppen og ned.

»Derfor er han også sårbar og flytter rundt på sine enheder. Måske giver han også forhåndsordre til, hvordan man skal forholde sig, hvis man mister kommunikationen.«

For som noget af det første vil missilerne slå ned i Assads kommandocentre, forudser Cramer-Larsen.

Assad og hans militær har dog også en joker i ærmet i form af det nyeste avancerede russiske missilforsvarssystem, SA-300, som reelt vil være i stand til at skyde en del af de indkomne krydsermissiler ned.

»Der er spekulationer i, om han har fået det leveret, og om det så i givet fald er operationsklart. Det er der ikke 100 procent klarhed over,« siger Cramer-Larsen.

Selv om der kan blive skudt et antal krydsermissiler ned, vil dette tab set i forhold til det massive angreb, der vil blive iværksat, ikke betyde alverden, mener han.»Hvis han (Assad, red.) får flere hundrede krydsermissiler sendt imod sig, er sandsynligheden for, at nogle kommer igennem, ret stor,« lyder det fra Lars Cramer-Larsen.Og netop et kortvarigt, meget massivt angreb over et par dage er et sandsynligt scenario:»Man kan forestille sig et overvældende angreb, der slår hans styringsorganer ud, men man kunne også forestiller sig en række mindre angreb mod udvalgte mål for at se reaktionen,« siger han.

Dagens Gossip