Assad truer USA: I kan forvente alt

Samme dag som de amerikanske politikere vender tilbage fra sommerferie for at tage stilling til en militæraktion i Syrien, toner den syriske præsident frem på amerikansk tv og advarer om at kaste bomber mod det mellemøstlige land.

- I kan forvente alt. Regeringen er ikke den eneste spiller i regionen. Der er forskellige parter, forskellige fraktioner og forskellige ideologier, siger Bashar al-Assad til CBS-programmet This Morning.

USA's præsident, Barack Obama, har erklæret, at han søger opbakning til en kortvarig militæraktion i Syrien.

Han vil dog afvente en afstemning om samme hos de amerikanske politikere.

Senatet ventes at stemme om spørgsmålet på onsdag. Tirsdag holder Obama en tale til det amerikanske folk, hvor han vil adressere en militæraktion mod Syrien.

/ritzau/AFP

Dagens Gossip