Assads hær tager kontrol med vigtig grænsepost

Oprørerne kontrollerede kortvarigt grænseovergangen ved byen Quneitra, men torsdag tog syriske regeringsstyrker kontrol med grænseposten.

Det skete dagen efter, at regeringshæren også genvandt kontrollen med byen Qusair ved grænsen mellem Syrien og Libanon.

Ifølge det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder blev der kæmpet intenst om byen Quneitra. Ifølge FN blev to FN-observatører såret under angrebene.

Østrig meddelte torsdag, at landet trækker sine FN-styrker i Golanhøjderne hjem på grund af den tiltagende uro i området. Også Canada, Kroatien og Japan har trukket deres styrker hjem, og dermed er der kun styrker fra Indien og Filippinerne til at kontrollere det israelskbesatte område.

BNB/AFP

Dagens Gossip

Dagens TV